Hej igen,
Så har jeg lige lyst til at fortælle lidt igen
Nu er jeg 28+5. Tænk, der var engang, hvor babyerne var så små, at vi så dem i microskop, og nu…nu er de bare over det hele haha Jeg er vildt imponeret.
Vi har været igennem en noget stresset periode, der efterfølgende gav en fysisk reaktion. Jeg havde 1,5 døgn med konstante plukveer (hver 2-5 minut), samt smerter i underlivet. Jeg snakkede med Cille, og derefter med en jordemoder, og de sagde begge, at jeg skulle tjekkes for, om jeg var ved at åbne mig, eller om jeg havde en infektion. Så, jeg røg en tur til lægen, men både det ene og det andet var helt ok Han var derfor ikke i tvivl om, at det var stress og søvnmangel, og det kunne vi sagtens se logikken i, efter de sidste par uger vi havde været igennem. I løbet af aftenen stoppede plukveerne, og dagen efter gik smerterne i underlivet i sig selv, og efter et par dage, var maven ikke længere øm. Jeg har fået hvilet lidt ekstra, og jeg har fået sovet om natten, og nu er jeg tip top igen Men, forskrækket det blev vi.
Jeg har nu taget næsten 17 kg på
Det er ved at kunne mærkes på mine fødder, det er altså noget sejt at komme op af bakkerne, og nu er varmen virkelig også ved at komme. Jeg tror, det er det perfekte tidspunkt vi smutter på, og jeg føler virkelig med min veninde, der skal føde her i højsommeren
Skavanker og gener…tjooo, dem har man vel bare, når man er gravid. Jeg har ikke de store problemer med ryggen mere, men har stadig bøvl med det punkt foran ved højre ribben, der gør at det er svært for mig at sidde. Og så er der halsbranden, min faste følgesven Mælk mælk mælk, det er det eneste der hjælper for mig.Der er mange ting, jeg har udelukket fra kosten, men den kommer sgu alligevel hehe. Jeg kan få halsbrand af at gabe, og så er det altså ikke nemt, at forsøge at undgå haha Så, med alle de kcal der dagligt ryger indenbords på mælkefronten, er det måske ikke underligt, at jeg er på næsten +17 kg :D Nå, men ellers så synes jeg faktisk, jeg har det ret godt. Jeg påskønner virkelig, alt det jeg kan osv, efter den omgang dér, hvor jeg ikke kunne noget faktisk.
Ellers noget….nøøøh, det tror jeg faktisk ikke. Jeg kan måske lige fortælle, at vi har fået leveret en masse ting til babyerne her. Vi vil meget gerne vente med at få alt det, men når vi står her igen med to unger på armen, så er det første vi har lyst til, nok ikke at skulle ud og købe seng osv. Så, nu er det her altså, pakket fint ind i plastik og pap. Meeeget underligt, skulle jeg hilse og sige!!
Babyerne virker friske og frejdige Vi er altså en lille smule forelsket i dem
Og her er jeg så 28+5
